BEKYMRINGER OG RUNNING SUSHI
Bekymringer er grundlæggende følelser. Som med alle vores andre følelser, vil de i bund og grund passe på og beskytte os. Det vil bekymrings-følelsen også.
Grundlæggende er der to typer bekymringer:
- Handle-bekymringer
- Fylde-bekymringer
Handle-bekymringer
En handle-bekymring starter typisk med ”hvem” eller ”hvordan”. Det er en meget konkret bekymring, vi kan handle på og gøre noget ved. Når udfordringen er løst, stopper bekymringen. Her kan vi aktivt gå ind og bruge Superman-modellen, hvor vi gør verden mindre – dele vores udfordringer op i små skridt og finde ud af, hvordan og hvornår vi løser hver enkelt del.
En handle-bekymring er aktiv. Den sætter os i gang og den opfordrer os til at være opmærksomme på, at vi skal gøre noget.
Fylde-bekymringer
En fylde-bekymring starter altid med ”Hvad nu hvis?” En fylde-bekymring er, hvis jeg bekymrer mig om noget, der er uden for min egen kontrol. De sidste år har givet os rigtig mange fylde-bekymringer. Vi er blevet udsat for mange udfordringer, som vi ikke selv har kunne løse, men har skulle gennemleve og finde vores vej i.
En fylde-bekymring kan være meget voldsom og handlingslammende, hvis den bliver for stor.
Redskaber til fylde-bekymringer
Jeg vil nævne to redskaber, du kan bruge, hvis du gerne vil arbejde med dine bekymringer.
- Tal med nogen om dem. Tanker mister mange gange deres kraft, når de bliver delt med nogen. Bare det at fortælle dem højt gør, at de mister lidt af deres kraft.
- Lav en bekymringskasse med bekymringstid.
Running sushi og en bekymringskasse
Denne metode er meget konkret og tvinger os til aktivt at bestemme, hvilke tanker vi vil beskæftige os med og hvornår.
Bekymringer kommer nemlig aldrig af sig selv. De opstår altid på baggrund af en tanke og det er her ’running sushi’ kommer ind i billedet. Forstil dig, at vores tanker er lige som ’running sushi’. Vi bestemmer ikke selv, hvilke stykker sushi (tanker) der kommer hen til os, men vi bestemmer selv, hvilke stykker sushi (tanker), vi tager af båndet. De tanker, vi vælger at tage af båndet, ender altid i en følelse.
Vi bestemmer altså selv, hvor længe vi vil tænke på vores tanker og dermed bekymringer. Det skal vi udnytte og gøre meget tydeligt ved at lave en bekymringskasse.
- Find en lille kasse til dine bekymringer
- Skriv dine bekymringer ned og læg dem i kassen
- Aftal med dig selv, hvornår du må kigge i kassen. F.eks. fra kl. 19:00-19:10 i aften (ikke mere end 10-15 min.)
Det, der er så fantastisk ved denne metode er, at du giver dig selv en pause. Hvis du i løbet af dagen bliver ramt af din bekymring, så afviser du tankerne med sætningen ”Det er fint, du viser dig, men vi har først en aftale kl. 19:00 i aften”.
Kl. 19:00 tager du bekymringskassen frem, læser dine bekymringssedler og bekymrer dig. Når tiden er gået, lægger du sedlerne i kassen igen, lægger log på og siger ”Vi ses i morgen”
Du vil mærke, at dine bekymringer mister kraft, fordi du ikke giver dem særlig meget opmærksomhed. Til sidst vil du slet ikke mærke følelsen af bekymringen, når du læser din bekymringsseddel op.
Prøv det … Det virker …
De bedste hilsner
Sabina
